Banner artikler

Annonce

PLASTIKSTORM #2 - Fup eller fakta?

PLASTIKSTORM #2 - Fup eller fakta?

Ambitionerne var tårnhøje i projektansøgningen for Plastikstorm. Langs 70 km lang strækning langs diget i Vadehavet fra Store Darum i Nord og helt ned til grænsen skulle 4.000 lokale og turister indsamle 20 tons affald. Tallene var baseret på projektholders erfaring. I afrapporteringen 2 år senere var det blevet til 250 deltagere og 2.000 kg affald, som ingen kan finde frem til.

Fra bevillingen af de 303.000 kr. i november 2019 og et år frem sker der intet. Dette bekræftes af hverken turistbureauer eller lokale kender til projektet, lige som Tønder Kommune og Tønder forsyning intet kender til affaldet. Vi har igennem flere måneder forgæves ledt efter deltagere og mulige samarbejdspartnere i projektet.

Facebook-siden Plastikstorm er først aktiv fra. 3. januar 2021 og en måned frem. Forinden er ingen spor af afholdte indsamlinger eller affald. Ingen artikler i trykte eller digitale medier. Facebook-siden i øvrigt lukkes pludselig ned efter der i december 2023 er søgt aktindsigt hos Miljøstyrelsen. Vi har forsøgt at finde forklaringen til, at der intet er at finde om projektet i 2020.

Redningsplanken Geelmuyden Kiese

Ronnie Hansen har efter ansøgningen er indsendt til Miljøstyrelse i mellemtiden fået afsat sig selv og 4 medarbejdere i sit ”Burson Cohn Wolfe Sports Aps”. Et blodrødt 2019-regnskabet bød på et underskud på 756.459 kr. og en negativ egenkapital på -281.888 kr. truer virksomheden. Men vi ved i dag, at det er med lånte fjer, at han får adgang til Geelmuyden Kiese efter Greg Curchod, Burson til TønderNyt har oplyst, at Ronnie Hansen aldrig været ansat eller direktør i den globale virksomhed og at det uautoriserede brug af virksomhed var blevet stoppet.

Den 7. januar 2020 annonceres det på kommunikationsbureauet Geelmuyden Kieses hjemmeside:

BCW’s sportsafdeling skifter til Geelmuyden Kiese I spidsen for den udvidede enhed står Ronnie Hansen, der indtil nu har været direktør for Burson, Cohn And Wolfe Nordic (BCW Nordic), hvor han i tre år har håndteret nordiske og internationale kunder inden for netop sport, kultur og underholdning. Med sig tager han fire ansatte, der alle har været med til at drive en succesfuld virksomhed, som i alle år har leveret vækst og overskud.”

Kilde: https://gknordic.com/dk/bcws-sportsafdeling-skifter-til-geelmuyden-kiese/

Miljøstyrelsen rykker for afrapportering

Først da Miljøstyrelsen rykker for afrapportering i november, så reagere Ronnie Hansen. I et svar d. 4. november 2020 skriver han til Miljøstyrelsen: ”Vi har arbejdet intensivt med Plastikstorm, jf. nedenstående, afholdt en række tests, udarbejdet koncept og grafisk materiale samt fået samlet en del skrald ind.

Vi har dog været ramt ganske massivt af Covid-19-situationen, idet vores samlinger løbende er faldet sammen med forsamlingsforbud og indskrænkninger i mulighederne for at agere - herunder også praktiske omstændigheder som lukning af genbrugspladser, kommunens udskydelse af aftale om indhentning af det indsamlede affald mv.

Vil vil derfor gerne forespørge på muligheden om at lave delvis udbetaling for det arbejde der er lavet indtil videre, med en endelige afvikling af projektet - og de sidste udbetalinger - i 2021.”

Fra vores aktindsigt hos Tønder Forsyning og Tønder Kommune, så ved at de betragter affaldet, som erhvervsaffald, og ville have krævet kontakt med Tønder forsyning, hvilket aldrig er sket. Genbrugspladserne var også kun lukket for privatpersoner i 18 dage i marts under corona nedlukningerne. Tønder Kommune kender intet til at der skulle være tale om ”kommunens udskydelse af aftale om indhentning af det indsamlede affald”, da man aldrig har været i kontakt med Plastikstorm.

Miljøstyrelsen accepterer uden videre dokumentation og forlænger projektperioden til 1.juli 2021.

Likviditetsproblemer?

Allerede i forbindelse med bevillingen i november 2019 forespørger Ronnie Hansen på muligheden for at få udbetalt tilskuddet løbende. Tak for tilsagnet omkring tilskud til Projekt Plastikstorm. Vedhæftet er accept fra vores side. Om muligt, vil vi gerne indgå aftale om delvis, tidligere udbetaling af tilskuddet, således at der eksempelvis kan faktureres fra vores side 3 eller 4 gange i løbet af det årgange projekt.

Svaret fra Miljøstyrelsen er, at det er muligt at få tilskuddet udbetalt i rater, jf. Strandoprydningsbekendtgørelsens § 18, stk. 2 & 3. Det kræver som minimum skriftlig information om status på gennemførte aktiviteter, som den ansøgte rateudbetaling er gået til samt at Miljøstyrelsen udbetaler kun bagudrettet for gennemførte aktiviteter.

Det sker aldrig.

Mailen er fra This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it., og vi har derfor stillet Burson en række supplerende spørgsmål til, hvordan relationen mellem Ronnie Hansen og BCW i virkeligheden har været, og som vi afventer et svar på.

Mørket lægger sig over Plastikstorm

D. 27/11 udsteder Ronnie Hansen en faktura på 40.000 kr. ekskl. moms fra Ronnie Hansen, Geelmuyden Kiese til Ronnie Hansen, Burson Wolfe & Cohn Sports Aps D. 2. april 2024 offentliggjorde Geelmuyden Kiese, at de med øjeblikkelig virkning havde
lukket afdelingen ned. Det var oven på afsløringer på sociale medier om deres involvering i Plastikstorm.

Kilde: https://www.linkedin.com/posts/markedsforing-danish-marketing-association-_geelmuyden-kiese-fyrer-flere-og-nedlægger-activity-7181189613913264128-JJBl/

Vi har bedt Geelmuyden Kiese om en kommentar til oplysninger fra Burson, om at Ronnie Hansen aldrig har været ansat i BCW, at Burson Cohn & Wolfe navnet er brugt uden tilladelse samt at de har bragt urigtige oplysninger om økonomiske forhold. Og bedt om dokumentation for arbejdet som ifølge fakturaen, som er lavet til for Plastikstorm.

De er aldrig vendt tilbage.

Få dage efter Geelmuyden Kiese annoncerer lukningen, så offentliggøres det d. 8. april 2024 at managing director for Burson Cohn Wolfe Sports i Schweiz, Lars Haue-Pedersen efter sommerferien vil steppe ned og være seniorkonsulent, og helt stoppe med årets udgang.

Kilde: https://www.bcw-global.com/newsroom/bcw-sports/bcw-sports-leadership-transition-lars-haue-pedersen-to-step-down-jamie-corr-to-assume-role-of-managing-director

Miljøstyrelsen er fortsat tavs i sagen.

Næste artikel: Hvad er det Miljøstyrelsen forsøger at skjule?

TønderNyt fik allerede i foråret 2024 adgang til dokumenterne i sagen, og begyndte at undersøge sagen. Vi valgte efterfølgende at afprøve Ronnie Hansen opfordring til at søge aktindsigt hos Miljøstyrelsen samt at få efterprøvet dokumenternes ægthed.

Vi ved i dag, at oplysninger var ægte, men også hvilke oplysninger, som Ronnie Hansen med Miljøstyrelsens hjælp, har forsøgt at skjule for offentligheden.

Artikelserie om projekt Plastikstorm

Her læser du artikel #2 i artikelserien Plastikstorm, hvor vi er igang med at afdække Projekt Plastikstorm

Artikel #1: Plastikstorm - Kejserens nye klæder? kan du læse via dette link

Grundet en endelsefejl i den tidligere afsendte mail fredag den 9 august til Ronnie Hansen kom den ikke frem til vedkommende da der var brugt en .dk i stedet for en .com

Derfor afventer TønderNyt en kommentar fra Ronnie Hansen, som desværre ikke havde modtaget TønderNyts første henvendelse om genmæle, hvilke vi naturligvis beklager dybt. TønderNyt ser frem til at bringe hans eventuelle kommentarer

Image

TønderNYT er etableret 22. november
2021, og er en del af LUBA-Media

Udover TønderNYT har vi vores
søstermedier HaderslevNYT og 
AabenraaNYT. Begge startet den 25. januar 2024

Redaktion: 
Søren Malchow, ansv. havende
Franck Madsen, Fotojournalist
Domenika Malchow, Ungdomsrep
Lene Hansen, freelancejournalist

Om TønderNYT, AabenraaNYT og HaderslevNYT