Banner artikler

Annonce

Tønder Festival udvider samarbejde med Brødrene Hartmann A/S i Tønder

Tønder Festival udvider samarbejde med Brødrene Hartmann A/S i Tønder

Tønder Festival er stolte af at kunne annoncere en ny dimension i samarbejde med mangeårige partner Brødrene Hartmann A/S.

I samarbejde med den lokale virksomhed Brødrene Hartmann A/S tager Tønder Festival endnu et skridt mod øget bæredygtighed. Fra og med Tønder Festival 2024 vil alt papaffald genereret på festivalen blive indsamlet og leveret direkte til Hartmann i Tønder, som fremover vil genanvende det til produktion af speciallavede æggebakker til Tønder Festivals solæg. Initiativet understøtter Tønder Festivals arbejde mod at minimere affald og fremme genbrug af materialer efter festivalen.

Allerede i år skal æggebakkerne bruges til servering af den lokale delikatesse, solæg, som er en af festivalens mest elskede og traditionelle retter.

Solæg er en særlig sydjysk specialitet, der består af hårdkogte æg, som efter at have ligget i saltlage, udhules og typisk fyldes med med sennep, olie, eddike og tabasco – en unik smagsoplevelse, som har været en fast del af Tønder Festival i mange år.

Tønder Festival ønsker at rette en særlig tak til Brødrene Hartmann Tønder for deres engagement og støtte, ikke blot til festivalen, men også til lokalsamfundet. Deres samarbejde er afgørende for festivalens fortsatte arbejde med bæredygtighed.

 

Tønder Festival 21. 22. 23. 24. august 2024

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

Twitter: @tonderfestival

Instagram: TONDERFESTIVAL

Billetsalg på www.tf.dk

Image

TønderNYT er etableret 22. november
2021, og er en del af LUBA-Media

Udover TønderNYT har vi vores
søstermedier HaderslevNYT og 
AabenraaNYT. Begge startet den 25. januar 2024

Redaktion: 
Søren Malchow, ansv. havende
Franck Madsen, Fotojournalist
Domenika Malchow, Ungdomsrep
Lene Hansen, freelancejournalist

Om TønderNYT, AabenraaNYT og HaderslevNYT