Tønder Festival deltager i Gin- Vin- og Ølfestival i Tønder gågade

Tønder Festival deltager i Gin- Vin- og Ølfestival i Tønder gågade

Tønder Festival deltager i den kommende Gin- Vin- og Ølfestival i Tønder gågade fredag d. 31. maj 2024.

Årets arrangement byder på flere spændende præsentationer fra Tønder Festival, herunder introduktionen af den nye Jubilæumsgin,

afsløringen af årets festivalvine og lanceringen af 2024-kollektionen af merchandise.

Præsentation af Jubilæumsgin

Tønder Festival præsenterer under Gin- Vin- og Ølfestivalen en limited edition Jubilæumsgin, der er skabt i anledning af 50-års jubilæet

i tæt samarbejde med det lokal small batch destilleri Norlyk Destillery.

Som musikken på Tønder Festival er Jubilæumsginnen resultatet af godt håndværk.

Ginnen er destilleret efter London Dry metoden og er produceret på første og andet års enebær, enebærkviste samt døvnælde - en urt, du kan finde på festivalpladsen.

Ved køb af Tønder Festivals Jubilæumsgin støtter du både Tønder Festival og festivalens non-profit arbejde i lokalsamfundet - at bevare og udvikle Tønder Festival og understøtte lokale musikinitiativer.

Afsløring af årets festivalvine

Ud over Jubilæumsginen vil festivalen medbringe smagsprøver på årets tre festivalvine.

De tre vine er i år en Nero D’Avola fra Italien produceret på økologiske druer, en Riesling fra Tyskland med elegante og sprøde noter og en

Zinfandel Rosé fra Californien med fine frugtaromaer, der minder om røde bær og ferskner.

Lancering af 2024 merchandise

Arrangementet vil også byde på lanceringen af Tønder Festivals 2024 merchandise kollektion, der kan købes i Sport24 Tønder fra d. 31. maj og online fra d. 15. juni.

Årets festival t-shirt er igen i år et resultat af et samarbejde med Højer Designefterskole og årets motiv er designet af Jonathan Dam Gebel, som er elev på efterskolen årgang 2023/2024.

Samarbejdet har rødder i Tønder Festivals engagement i at støtte lokalt talent og give unge kreatører en platform til at vise deres kreativitet.

Image

TønderNYT er etableret 22. november
2021, og er en del af LUBA-Media

Udover TønderNYT har vi vores
søstermedier HaderslevNYT og 
AabenraaNYT. Begge startet den 25. januar 2024

Redaktion: 
Søren Malchow, ansv. havende
Franck Madsen, Fotojournalist
Domenika Malchow, Ungdomsrep
Lene Hansen, freelancejournalist

Om TønderNYT, AabenraaNYT og HaderslevNYT