Victoriy Sportsbar fik en forrygende start

Victoriy Sportsbar fik en forrygende start
Victory Sportsbar fik en forrygende start hvor vel anslået ca 300 slog forbi mens der var åbningsreception fredag eftermiddag var fra kl 15-17
 
Der kom så mange at folk måtte hente stole fra Victoria for at kunne sidde ude foran den nye sportsbar
Allerede minutterne før kl 15.00, hvor indehaverne havde meldt ud at der var åbningsreception, stod for nærmest i kø for at komme ind på sportsbaren da døren blev åbnet kl 15.00.
 
Blandt dem der stod og ventede på at komme ind var Thomas Fogtmann Jordt, der havde en Rema1000 bil med til sportsbaren som gave. 
 
 
 
 
På kort tid har folkene bag sportsbaren nået at renovere de gamle lokaler, hvor Steaken tidligere lå i Storegade 12 på gågaden i Tønder.
 
"Der var ikke meget tid at skulle få det indrettet" fortæller Claus Scheelke til TønderNYT, da vi taler med ham. Han har været med til at designe den flotte indretning lige fra de første streger til hvordan det er kommet til at se ud. 
 
 
 
 
Claus Scheelke tilføjer, at der har været meget kort tid til at få alt på plads. "Facadeskiltet der hænger der lige nu, er kun midlertidig" fortæller han, "Vi havde ikke kalkuleret med at der var et par helligdage i Kina, hvor de har skulle producere facadeskiltet, så det er blevet lidt forsinket, men det er nu på vej"
 
Med sig til dagens åbningsreception havde Claus Scheelke taget sin gamle racervogn med som blikfang for de mange gæster som mødte op.
 
 
 
 
Indendørs har man pt 3 store TV-skærme, hvor forskellige sportsudsendelser vises. Men der er 3 meget store TV-skærme på vej, fortæller Jan Fejfer, fra Expert Tønder. Han har stået for levering af TV-skærme. 
 
Udover de store TV-skærme, så er der installeret billiardbord og dartspil. Der kan være op til 150 gæster i lokalet ad gangen, fortæller en af indehaverne af sportsbaren Torben Jessen, Cafe Victoria til TønderNYT. 
 
 
 
 
Hertil tilføjer en af de andre medindehavere af sportsbarne Frank Hoffmann, at man også har sørget for at der er kørerampe og handicaptoilet, så også dårligt gående og kørestolsbrugere kan komme ind i den nye sportsbar.
 
Blandt de mange gæster til receptionen var der både mange unge men også folk oppe i alderen. Der lød kun positive kommentarer, som TønderNYT hørte fra gæsterne, som synes at det var blevet et dejligt sted at besøge.
 
 
 
 

Også mål for turister

Med de mange sportsudsendelser vil sportsbaren også være interessant for blandt andre tyskere at besøge når de gæster vores område, fortæller turistdirektør Colin Seymour. 
 
 
 
 
Der er lavet mange siddegrupper, som gæster kan sidde både inde og ude. Udover foran sportsbaren hvor der er mulighed for at sidde, kommer der også udedørsgruppe bag ved sportsbaren, fortæller Brian Hansen, der også er medindehaver af Victory Sportsbar. Bagved er man dog ikke blevet færdig med at indrette dette, men det kommer snarest lyder det fra folkene bag den nye publikumsmagnet. 
 
 
 

Frank Hoffmann fortæller til TønderNYT, at man regner med at allerede fredag aften kl 20.30 er der fuld hus til den første kamp til EM i fodbold hvor Tyskland spiller mod Skotland. 

Danmark møder Slovenien søndag, så derfor opfordrer man folk til at møde op i god tid, hvis man vil sikker sig en plads. 

 

Image

TønderNYT er etableret 22. november
2021, og er en del af LUBA-Media

Udover TønderNYT har vi vores
søstermedier HaderslevNYT og 
AabenraaNYT. Begge startet den 25. januar 2024

Redaktion: 
Søren Malchow, ansv. havende
Franck Madsen, Fotojournalist
Domenika Malchow, Ungdomsrep
Lene Hansen, freelancejournalist

Om TønderNYT, AabenraaNYT og HaderslevNYT