Anne Linnet gav den for fuld lyd i Schweizerhalle

Anne Linnet spillede i Schweizerhalle lørdag den 16 marts
Anne Linnet gæstede Schweizerhalle lørdag den 16. marts 24 og var den første musiker, som spillede efter at Schweizerhalle har fået nyt musikanlæg.
 
Anlægget blev installeret i sidste uge, og man kan tydelig mærke stor forskel på det gamle og det nye anlæg, som nu er kommet op at hænge i den store sal på Schweizerhalle. Lyden er meget forbedret og meget mere klar i tonerne end på det gamle anlæg

Selvom Anne Linnet er fyldt 70 år så har hun stadig en flot stemme efter de mange år på scenen
 
Hendes fine stemme kunne man rigtig mærke på det nye lydanlæg, mens teknikerne skal lige lære at kende det nye anlæg da det er et anlæg som virker meget kraftig og kan klare de store band med meget lydeffekter. Teknikeren fik dog efter de første par numre hurtigt styr på lyden,

 

Anne Linnets barndommens gade har relation til Tønder-området

Inden nummeret barndommens gade, der er et Tove Ditlevsens digt, fortalte Anne Linnet om sine forældre der stammer fra Tønder og Rørkær. Tit var hun i sin barndom var med sine forældre i Rørkær for st hjælpe på hendes fars pårørendes gård
 
Inden koncerten havde hun og bandets medlemmere været på kirkegården for st besøge hendes mors gravsted
 
Selvom Anne Linnet var tit på bedsteforældrenes gård hver anden weekend, så kan hun ikke tale æ sprak fortalte hun, mens hendes to storebrødre sagtens kan tale det og gjorde det når de lå der i soveværelset på bedsteforældrenes gård i Rørkær.
 
Nummeret barndommens gade høstede stort bifald
 
 

Stort sangkatalog 

Anne Linnet har været en del af den danske sangscene igennem mange år, hvor hun har haft flere forskellige bandkombinationer, men til aftenens koncert var hun omgivet af to musikere og en sanger. 
 
Publikum fik mange smagsprøver af Anne Linnets store sangkatalog i denne nærmest intimkoncert for de knapt 250 gæster som havde valgt at bruge lørdag aften på denne smukke koncert.
 
Med sin store sangskat har Anne Linnet også fået optaget 9 af hendes sange i den nye danske samlebog.
 
Anne Linnet har været med i toppen af poppen to gange og efter at hun har været med sidste gang fik hun ideen til at fortolke andres nummer. Det er der nu kommet et nyt album ud af som bliver udgivet her fredag den 22. Marts 24
 

Moderens død gav inspiration til sangen "Måske jeg dør i nat"

Sangen “måske jeg dør i nat” er kommet efter inspiration fra Anne Linnet mistede sin mor, hvor hun kom 15 min for sent til at sige det sidste farvel. Det er noget som har påvirket sangeren meget, og det gav også inspiration til den meget eftertænksomme sang, om hvis man har mistet nogen som har stået tæt på en, hvor man ikke får sagt det sidste farvel.
 
Lydsætningen var lige i skabet til denne sang som også høstede et stort bifald
 
Med sangen “1000 stykker” sang publikum godt med og det høstede kæmpe stort bifald som det sidste nummer i det alm set, hvor folk stod op og klappede til ekstra nummer 
 
Publikum var helt vild med “smuk og dejlig” der var et ekstra nummer hvor også Anne Linnet nød st spille nummeret kunne man tydeligt se. 
 
En “forårsdag” afsluttede på fornemste vis koncerten
 
 

Set liste

Sang til hjertet
Tro for to
Barndommens gade
Holder jo af dig
Alt det gode som bliver tilbage
Monster
Her i dine hænder
Måske jeg dør i nat
En som dig
Danmarkssangen
Nu står jeg op
Tilgivelse
1000 stykker
Ekstra:
Smuk og dejlig
Forårsdag
Image

TønderNYT er etableret 22. november
2021, og er en del af LUBA-Media

Udover TønderNYT har vi vores
søstermedier HaderslevNYT og 
AabenraaNYT. Begge startet den 25. januar 2024

Redaktion: 
Søren Malchow, ansv. havende
Franck Madsen, Fotojournalist
Domenika Malchow, Ungdomsrep
Lene Hansen, freelancejournalist

Om TønderNYT, AabenraaNYT og HaderslevNYT