Cirkus Arena præsenterer supercirkus i 2024

Cirkus Arena præsenterer supercirkus i 2024

Reklame

Fra marts til august besøger Cirkus Arena 90 danske byer med årets mest spektakulære cirkusforestilling for hele familien. Sammen med Bubber og Malene Qvist vil I opleve prisbelønnede verdensartister, søde dyr og duften af savsmuld – det er rigtig cirkus!

Snart vil Cirkus Arena lægge vejen forbi Syd og Sønderjylland, fortæller Cirkus Arena i en udsendt pressemeddelelse.

Cirkus Arena besøger i år Esbjerg, Varde, Ribe, Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg i perioden fra den 2. - 12. juni 2024.

ET NYT ANSIGT OG EN GAMMEL KENDING

Hele Danmarks Bubber er tilbage som sprechstallmeister i 2024 sammen med Malene Qvist, som står i manegen for første gang. Malene Qvist er kendt fra den danske poptrio Sukkerchok, som har storhittet med sangene "Det' Det" og "Hvor Som Helst – Når Som Helst". Malene er også kendt som børne-vært fra bl.a. Ramasjang og Rasmus Klump-universet, og hun står bag konceptet Malene fra Villa Violvej, hvor hun underholder med skønne sang-hits.

Cirkusdirektør Benny Berdino fortæller "I 2023 var Cirkus Arena den bedst anmeldte cirkusforestilling i Danmark, og i 2024 fortsætter vi succesen med nye numre i verdensklasse - en magisk oplevelse som samler alle generationer om en fælles oplevelse. Det er det cirkus kan.”

ÅRETS MEST SPEKTAKULÆRE SHOW

Duo Garcia indtager manegen i raketfart, når de optræder svævende i luften på deres helt egen rumraket. Oplev også de unge Garcia Brothers erobre manegen med styrke, kropskontrol og talent ud over alle grænser. Og bare vent - de vil også få dig til at holde vejret, når de med imponerende præcision skyder med bue og pil – med fødderne!

Robi Berousek deltog i januar i verdens førende cirkusfestival i Monte Carlo, hvor han modtog 'Cirkusvennernes Særlige Pris' for sit imponerende balancenummer. Her balancerer og jonglerer Robi på sine løststående stiger. Et utroligt nummer som kan opleves i årets forestilling.

Oplev luftakrobaten David Hammarberg i nervepirrende bungee-spring fra teltets top og se cirkusverdenens stærkeste par Duo Costache, som imponerer i deres nyopfundne perch-nummer, hvor de bærer hinanden på de mest umulige måder.

I 2024 er Cirkus Arenas elskede husklovn Jimmy Folco tilbage i manegen med ny fortryllende komik for børn og voksne. Glæd dig også til bl.a. at opleve BMX-ryttere, farefuld action, magi og charmerende hunde, der med logrende haler laver løjer med deres hundepasser. Du kan også se frem til at møde de fjollede æsler, der har et par tricks i ærmet, så længe de får en gulerod. Der bliver masser at tale om bagefter!

Der er lagt op til 2,5 times imponerende underholdning, der samler hele familien om en morsom og livsbekræftende oplevelse, når Cirkus Arena kommer til din by i 2024.

Du kan se hvilke byer Cirkus Arena kommer ved at trykke på dette link

Image

TønderNYT er etableret 22. november
2021, og er en del af LUBA-Media

Udover TønderNYT har vi vores
søstermedier HaderslevNYT og 
AabenraaNYT. Begge startet den 25. januar 2024

Redaktion: 
Søren Malchow, ansv. havende
Franck Madsen, Fotojournalist
Domenika Malchow, Ungdomsrep
Lene Hansen, freelancejournalist

Om TønderNYT, AabenraaNYT og HaderslevNYT