Den tyske skole får dispensation til grønt tag

Den tyske skole får dispensation til grønt tag

Den tyske skole i Tønder, Ludwig-Andresen-Schule (LAS) har haft søgt Tønder Kommune om dispensation fra lokalplanen om at få lov til at etablere grønt tag

Oprindeligt havde Tønder Kommune modtaget en ansøgning om at overdække den nye overdækning på den tyske skole med tagpap, som der også var på stedet tidligere inden man rev den gamle overdækning ned.

Efter godkendelsen af den nye overdækket bygning, har LAS rettet henvendelse igen til Tønder Kommune for at få en dispensation til at oplægge ekstensivt grønt tag i stedet for.

Dette har været oppe at vende på Teknisk udvalgsmøde tidligere i marts 24, hvor man så har givet dispensation. 

Baggrunden for dispensationen skyldes at der er etableret flere projekter som led i skydbrudssikring for Tønder by. Blandt andet har Tønder Kommune også givet dispensation til at lægge et ekstensivt grønt tag på Skibbroens Kiosk, og det er en del af det større klimasikringsprojekt Tønder Kommune har arbejdet med. 

I indstillingen til dispensationen blev det også anført at LAS ligger i forlængelse af den grønne kile, som løber langs Kongevej og tæt op til Tønder Statsskoles Skolebotaniske have. Derfor vil det være i harmoni med omgivelserne at afspejle de omkringliggende områder med det ekstensivt grønt tag på overdækningen hedder det videre.

Udsmykning på murværket

Medarbejdere fra Matzens Byggeforretning Aps i Rørkær har haft opgaven med at mure væggen. Henrich Matzen, der er indehaver af firmaet fortæller til TønderNYT, at det har været en sjov opgave for drengene (medarbejderne, red.) at være med til at bygge væggen. 

Den er bygget forskudt flere steder, som det også kan ses på artikelfotoet. 

Taget skal Jejsing Trælast tage sig af, og de ventes at gå igang med dette indenfor få dage. 

 

Ved at etablere ekstensivt grønt tag understøtter projektet FN's Verdensmål nr. 13: Klimaindsats og nr. 15: Livet på land sidstnævnte indebærer at forbedre økosystemer og biodiversitet.

Herudover så har Tønder Kommune også indgået klimasamarbejde med DK2020, der er klimaforkæmper, og har i den forbindelse nogle konkrete klimahandleplaner, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget. 

Med et "grønt tag" forstås et biologisk tag, hvor der er oplagt lave bevoksninger af mos, stenurtsplanter, sedumplanter og græsser. De lette og lavt bevoksede grønne tage betegnes ekstensive grønne tag.

LAS begrunder sin ansøgning med, at de ønsker at fremme udviklingen af grønne tiltag. Det grønne tag vil blive brugt som en aktiv del af undervisningen og formidling af bæredygtighed.

Fordele ved et grønt tag med sedumplanter:

  • Miljøvenlig: Sedumplanter absorberer CO2 og producerer ilt, som hjælper med at forbedre luftkvalitet og reducere drivhusgasemissioner.
  • Regnvandshåndtering: Planterne og underlaget absorberer regnvand, hvilket mindsker risikoen for oversvømmelse og aflaster kloaksystemet. Sedumtage tilbageholder ca. 29 liter regnvand /m², før vandet ledes i tagnedløb.
  • Biodiversitet: Sedumtagets planter tiltrækker insekter og smådyr, hvilket fremmer biodiversiteten og skaber et bedre økosystem på taget.
  • Tagets levetid: Sedumtage forlænger levetiden af en tagmembran, ved at beskytte taget mod UVstråler og ekstreme vejrforhold.
Image

TønderNYT er etableret 22. november
2021, og er en del af LUBA-Media

Udover TønderNYT har vi vores
søstermedier HaderslevNYT og 
AabenraaNYT. Begge startet den 25. januar 2024

Redaktion: 
Søren Malchow, ansv. havende
Franck Madsen, Fotojournalist
Domenika Malchow, Ungdomsrep
Lene Hansen, freelancejournalist

Om TønderNYT, AabenraaNYT og HaderslevNYT