Kendt designer gæster Masker i Marsken fredag

Designer Jim Lyngvild gæster Masker i Marsken fredag i festivalen

Masker i Marsken kunne på blot 4 dage melde at det var annonceret at der var udsolgt når Pernille Rosendahl giver koncert i Løgumkloster kirke om onsdagen når der er Masker i Marsken festivalen

Nu har Marianne Kalb og den øvrige bestyrelse i Masker i Marsken kunne frigive endnu et hovednavn når festivalen skal afholdes i oktober 2024. Det bliver en kendt designer, som tit har skilt vandene, men som nu indtager scenen på Schweizerhalle om fredagen

"Måske du har mødt fordommene om, at strik er ‘for gamle damer og flittige hænder’. Måske har du hørt eksperter mene, at fremtiden er digital og vi alle ender med at blive ‘de-humaniserede’ mens robotter erstatter venskaber, kærlighed mellem mennesker og fællesskab. Historiefortæller, forfatter og designer Jim Lyngvild og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø gør os klogere!" fortæller Marianne Kalb i det udsendte nyhedsbrev til de trofaste Masker i Marsken deltagere.

Fredag i festivalen er en særlig dag, hvor man hvert år har inviteret kendte personer til at sidde i sofaen på scenen i Schweizerhalle for at tale om et bestemt emne. I år er ingen undtagelse, for her har man sat fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i stævne sammen med den meget kendte designer Jim Lyngvild. 

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er kendt fra utallige tv-programmer og Jim Lyngvild, som mange også kender som designer, en slags moderne viking og kendt for kompromisløse og anderledes design, vil tage en forrygende snak om kreativitet, vildskab, kunstig intelligens, kvaliteten af godt garn og fællesskabet undervejs. 

Der er normalt stor søgning til Masker i Marskens fredags arrangement

Bliv klog på vikingetiden og hvordan AI kan give os en hånd med i fremtiden

"I løbet af aftenen bliver du både klogere på håndarbejde i vikingetiden - og hvordan AI og kunstig intelligens kommer til at give os en hånd med i fremtiden - også når det gælder håndarbejdet. De to speedtalkers kommer med garanti også til at tale om alt muligt andet - ligesom de både får gæster i strikkesalonen OG sætter os alle sammen i gang med en skabende proces! " fortæller Marianne Kalb videre. Marianne Kalb er formand for organisationen, der står bag festivalen Masker i Marsken, og sluttelig tilføjer hun at deltagere fra tidligere strikkefestivaler Masker i Marsken kan købe billet til fredags arrangementet fra fredag den 15. marts men evt resterende billetter bliver udbudt fra 18 marts 2024. Erfaringer fra tidligere år viser, at man skal være hurtig med at sikker sig en billet til fredagsarrangementet

Image

TønderNYT er etableret 22. november
2021, og er en del af LUBA-Media

Udover TønderNYT har vi vores
søstermedier HaderslevNYT og 
AabenraaNYT. Begge startet den 25. januar 2024

Redaktion: 
Søren Malchow, ansv. havende
Franck Madsen, Fotojournalist
Domenika Malchow, Ungdomsrep
Lene Hansen, freelancejournalist

Om TønderNYT, AabenraaNYT og HaderslevNYT