Knallertkører frakendt ret til at køre både knallert og bil

Knallertkører frakendt ret til at køre både knallert og bil

Ung mand på 17 år kørte 68 meter på baghjul på ulovlig knallert. Det gav bøde, konfiskation af ulovlige dele og frakendelse af førerret til både knallert og bil

En ung mand kørte klokken 07.25 den 22. november 2023 på baghjulet på en strækning på 68 meter på Østergade i Oksbøl på en knallert med ulovlige dele. Den 17-årige blev standset af politiet, sigtet og senere tiltalt for både kørslen på baghjul, for at køre uden lys på forlygten og for de konstruktive ændringer, der var foretaget på knallerten.

Den 17-årige erkendte sig skyldig og dommeren ved Retten i Esbjerg takserede forseelserne til en bøde på 3000 kroner, samt konfiskation af de ulovlige dele i form af udstødningsrør, lyddæmper, cylinder, stempel, topstykke, luftfilter og karburator. Oveni blev den 17-årige frakendt retten til at føre lille knallert i to år og må heller ikke i seks måneder efter dommen heller ikke køre bil eller andre motordrevne køretøjer, som kræver kørekort.

Endelig skal den 17-årige betale sagens omkostninger. Det oplyser Syd og Sønderjyllands politi i en udsendt pressemeddelelse.

Image

TønderNYT er etableret 22. november
2021, og er en del af LUBA-Media

Udover TønderNYT har vi vores
søstermedier HaderslevNYT og 
AabenraaNYT. Begge startet den 25. januar 2024

Redaktion: 
Søren Malchow, ansv. havende
Franck Madsen, Fotojournalist
Domenika Malchow, Ungdomsrep
Lene Hansen, freelancejournalist

Om TønderNYT, AabenraaNYT og HaderslevNYT