Onsdag eftermiddag havde folkene bag Udlejningshuse Aps indbudt TønderNYT til møde, hvor de fortalte jeres udlægning af hele processsen om tilblivelsen af opførelsen af de 36 hytter, som netop nu er under opførsel på Småfolksvej i Kongsmark på Rømø
Der har været meget snak om det at Tønder kommunes byråd ikke havde fået alle papirer i sagen da de vedtog lokalplanen, som danner grundlag for byggetilladelelsen
Direktøren for Udlejningshuse Aps Thomas Friis Larsen fortalte de fremmødte, at han har arbejdet flere år på det projekt, som netop nu er under udvikling på Småfolksvej.
Udviklingen er sket på baggrund af Erhvervsministeriets hvidbog på området, hvor Ministeriet gerne ser udvikling af hotelområdet i Danmark, hvor man henter tysk kapital til denne udvikling.
Herunder ses indenfra et af de huse, som er ved at stå færdige. Hotelhytterne som de kaldes, bliver først lejet ud når alle huse er færdige, så der kan gives ibrugstagningstilladelse. I forhold til de store pool-huse hvor der er søgt om hvert enkelt hus, så har projektmagerne søgt en fælles byggeansøgning, hvilket er grundet til at de må vente med at tage alle huse i brug til de sidste ting er helt færdige på byggepladsen.
Ejer slet ikke det enkelte hus men anpart i et dansk selskab
I de tyske annoncer fra den tyske ejendomsmægler fremgår det at det er et hus man køber, men sådan er det ikke, fortæller Thomas Friis Larsen til TønderNYT. Det der konkret sker er at tyskerne køber sig ind i et selskab som ejer de 36 boliger. Derfor skal de betale dansk selskabsskat, og hvis de vil trække penge hjem til tyskland, så skal de betale udbytteskat for det de trækker ud.
Den enkelte husejer kommer ikke til at have et bestemt matrikel på hotelejendommene, men alligevel har de et bestemt nummer som de får udbytte fra. Det vil ikke være sådant at det er en fælles pulje, hvor alle indtægter går ind i. Derimod vil det blive afregning ud fra hvor meget det enkelte hus er udlejet. De forventer at der kommer en mulighed på internettet hvor husene skal lejes, at der bliver de huse som venter på at blive lejet ud skubbet fremad i køen.
I Danmark vil Spar Nord, Skive Bank og Nykredit Bank være de eneste der vil gå ind og delfinansiere sådanne køb af hotelboliger fortæller Thomas Friis Larsen under mødet. Du skal selv komme med 1/3 resten kan finansieres af en af de tre banker.
Med til mødet var tre, som interesserer sig for udviklingsprojektet på Småfolksvej, som både lyttede eller deltog aktivt i debatten om hvad sker der ifb med projektet.
Projektmager: Jeg håber på at der kommer en ny 4 ugers høringsperiode
Der har været meget tale om, at lokalplanen ikke er gyldigt, idet den kommuneplanstillæg som var blevet lagt ind under lokalplanen ifb med høringsperioden af denne skulle havde været separat lagt ud i ny 4 ugers høeringsperiode.
Direktøren for Udlejningshuse fortæller videre, at de ikke er bange for at der skulle komme en ny 4 ugers høringsperiode med kommuneplanstillægget. Han forventer ikke at der skulle komme noget nyt ind i den periode, og da sagen er godt behandlet, og der efter en høringsperiode kan komme ro om projektet.
Hvis der skulle komme klager ind omkring §3 (naturfredningsbeskyttelsesloven, red), så kan man bare bytte jord med andre steder på Rømø evt i 2 til 1 forklarer Thomas Friis Larsen videre
På spørgsmålet om det vil komme til at koste dem penge hvis de skal rive husene ned igen, så fortæller direktøren at det hele er solgt til det tyske firma, som har etableret det danske datterselskab Sommerbolig Aps.
Uansat så vil vi komme til at tjene penge på det, fastslår projektmageren, så derfor er han ikke bange for hvad der vil ske.
I hvert hus på lige godt 80 m2 i grundplan, har man indrettet over hvert soveværelse en lukket hems, hvortil man skal krave op ad en stige for at kunne komme op til denne.madras der er lagt på etagegulvet. Grundet at man har måtte reducere i boligens størrelse, så er soveværelserne blevet så små at der er kun meget lidt plads at bevæge sig på, som det også kan ses på billedet nedenunder, hvor man kan se både hemsstigen og hvordan et soveværelse bliver indrettet.
Der er nok med P-pladser
Selvom der kun er afsat 1½ P-plads ved hver hotelhytte, så forventer projektmageren at der sagtens kan holde to biler foran hvert hus, selvom det er svært at kunne se på nuværende tidspunkt hvor der ikke er lagt an til veje og p-pladser på hele bebyggelsen.