Vand skal fortsat koges

Vand skal fortsat koges

Fredag eftermiddag meddelte Tønder Kommune at vandet fra Østerby-Gærup Vandværk skal koges hvis det skal bruges som drikkevand. 

Det skyldes at der er fundet bakterier i indholdet. Der er nu taget nye prøver, som forventes at resultaterne af disse foreligger i løbet af mandagen, fortæller Gunnar Petersen til TønderNYT her lørdag formiddag.

Vandværket arbeder på at finde årsagen til indholdet af bakterier i vandet, og har taget flere prøver i deres vandbehandlingssystem. 

Disse er nu sendt til analyse, og hvis det fortsætter med at vise bakterier i drikkevandet, vil man så hurtigt som muligt forsøge at få installeret et mobilt UV-anlæg på Vandværket, oplyser Tønder Kommune i en udsendt meddelelse. UV-anlægget vil dræbe bakterierne så man hurtigt kan bruge vandet igen som normalt. 

Tønder Kommune anbefaler i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, at drikkevand og vand til madlavning koges, indtil vandet igen er rent.
 
Her nedenunder finder du kogevejledningen, som Tønder Kommune har udsendt. 
 
Hvordan skal vandet koges?
Vandet skal spilkoge i to minutter. I elkedel bør vandet koges op til to gange med to - fem minutters mellemrum. Kaffe- og temaskiner når ikke op på kogepunktet og kan derfor ikke bruges.
Det er vigtigt at både temperatur (spilkogning) og tid overholdes.
 
Hvornår skal jeg koge vandet?
En tommelfingerregel er, at vandet skal være kogt (og afkølet) inden det bliver puttet i munden eller brugt til noget, der skal i munden. Her nogle eksempler på brugen af vand med kogeanbefaling:
 
Madlavning:
* Til drikkevandsbrug (eksempelvis kaffe, te og saft), skal vandet altid koges.
* Grønsager og frugt, der skal spises rå, skylles i afkølet kogt vand.
* Kogning af mad (kød og grøntsager) kan tilberedes som sædvanligt, da bakterierne dør efter et minuts kogning.
 
Personlig hygiejne:
* Tandbørstning skal ske med kogt vand.
* Vandet kan godt bruges til bruse- og karbad, hvis det ikke kommer i munden.
* Hænderne kan vaskes som sædvanligt, men før madlavning bør hænderne vaskes i kogt, afkølet vand.
 
Opvask:
* Opvaskemaskine kan bruges som sædvanlig.
* Opvask i hånden skal foregå med kogt vand.
 
Rengøring:
* Køkkenborde, køleskabe og lignende overflader, der kommer i kontakt med madvarer, skal rengøres i kogt vand. Rengøringsklud lægges til vask efter brug.
* Rengøring af overflader, der normalt ikke kommer i kontakt med madvarer, kan foregå som normalt.
 
Tøjvask:
* Hvis vandet er klart og farveløst, kan det godt bruges til maskinvask
 
Må jeg bruge vandet til at vande urtehave?
* Ja - grøntsager, der spises rå, skal dog skylles med kogt vand inden de spises.
 
Må husdyr drikke vandet?
* Ja, husdyr må gerne drikke vandet uden at det først er kogt.    

Mere fra TønderNYT