EASV: Succes med onlineuddannelser og fremgang på tekniske uddannelser

EASV: Succes med onlineuddannelser og fremgang på tekniske uddannelser

Sommeroptag 2024 på Erhvervsakademi SydVest: Succes med onlineuddannelser og fremgang på tekniske uddannelser

Erhvervsakademi SydVest (EASV) ser gode tendenser i årets sommeroptag, på trods af enkelte udfordringer og aflysninger. Rektor Henrik Larsen fremhæver succesen med onlineuddannelser og fremgangen på tekniske uddannelser.

Erhvervsakademi SydVest (EASV) præsenterer i dag tallene for årets sommeroptag. Efter en markant fremgang sidste år oplever vi nu en stabil udvikling i de flotte optagelsestal. Rektor Henrik Larsen fortæller i den forbindelse ”Den stabile udvikling er meget positiv set i lyset af den demografiske udvikling i vores område. Sidste år havde vi desuden en markant fremgang på 22 %, så generelt er vi meget tilfredse.”

Desværre har EASV måttet aflyse fem udbud på grund af manglende ansøgere:
- El-installatør (Esbjerg)
- Energiteknolog (Esbjerg)
- Byggekoordinator (Sønderborg)
- Designteknolog (Sønderborg)
- Markedsføringsøkonom (Sønderborg)

 

 

En bemærkelsesværdig succes er erhvervsakademiets udbud af onlineuddannelser. Rektor Henrik Larsen tilføjer ”Mere end 35 % af vores studerende har søgt ind på vores syv onlineuddannelser, hvilket understreger vigtigheden af fleksible digitale undervisningsmuligheder i dagens uddannelseslandskab.”

På den positive side ser EASV også en markant fremgang på flere tekniske uddannelser. ”Dette er i tråd med vores strategiske satsning på at styrke de tekniske fagområder, som er så vigtige for den grønne omstilling – eksempelvis er antallet af ansøgere til uddannelsen Produktionsteknolog i Esbjerg fordoblet.”

Bittersødt er det dog, at EASV kunne have optaget langt flere studerende i år. Henrik Larsen kommenterer: "Vores engelsksprogede IT-uddannelser er totalt udsolgt, og vi kunne have optaget mere end dobbelt så mange studerende.

Efterspørgslen efter IT-specialister i både regionen og Danmark er stor, så vi ærgrer os virkelig over, at vi ikke kunne imødekomme den store interesse."

I Sønderborg oplever vi et lille pres på flere uddannelser, men vores top-up bachelor i Design & Business har vist sig at være særdeles populær. Henrik Larsen forklarer: ”Interessen for Design & Business er en solstrålehistorie med 49 ansøgere. Det er vigtigt at fremhæve den slags sejre, da top-up uddannelserne ikke er med i KOT-tallene – vi står selv for optaget på dem. Det betyder, at vores tal i KOT ser mere negative ud end det samlede resultat.”

I Tønder ser vi en stabil udvikling, som er på niveau med sidste år, og dermed som forventet – her er der 14 ansøgere. I Sønderborg har vi i alt 262 ansøgere sammenlignet med 224 sidste år. I Esbjerg er der i år 1445 ansøgere sammenlignet med 1450 sidste år. Det samlede antal 1. prioritetsansøgninger til EASV er 908.

Der vil blive åbnet for optagelse på erhvervsakademiets ledige pladser efter den 26. juli 2024. Man vil kunne finde listen på erhvervsakademiets hjemmeside, EASV.dk, og søge via nemstudie.dk. 

Image

TønderNYT er etableret 22. november
2021, og er en del af LUBA-Media

Udover TønderNYT har vi vores
søstermedier HaderslevNYT og 
AabenraaNYT. Begge startet den 25. januar 2024

Redaktion: 
Søren Malchow, ansv. havende
Franck Madsen, Fotojournalist
Domenika Malchow, Ungdomsrep
Lene Hansen, freelancejournalist

Om TønderNYT, AabenraaNYT og HaderslevNYT