Podcast med unikke interviews med Pete Seeger

 Podcast med unikke interviews med Pete Seeger

Tønder Festival giver i anledning af 50-års jubilæet en gave, nemlig en podcast om og med den legendariske amerikanske folkemusiker Pete Seeger.

Podcasten "Weekend with Pete" i fem afsnit indeholder enestående og ikke tidligere offentliggjorte interviews med folkemusiklegenden Pete Seeger. De mange timers interviews blev optaget i 1999 af den schweiziske radiojournalist Jean-Claude Kuner. Materialet er grundlaget for den nye podcast, som er skabt i et samarbejde mellem Jean-Claude Kuner og den danske radiojournalist og podcastvært Claus Vittus.

Det er ikke for meget sagt, at Pete Seeger (1919-2014) er et ikon og en af de vigtigste skikkelser i moderne amerikanske folkemusik. Han var med i gruppen The Weavers i 1950'erne, medstifter af Newport Folk Festival og i årtier indbegrebet af den amerikanske protestsanger. Pete Seeger var musiker, sangskriver, miljøforkæmper, menneskerettighedsaktivist og en ledende skikkelse i den politisk vakte folkemusikbevægelse op gennem 1950'erne og 1960'erne. Og så var han i øvrigt på plakaten på Tønder Festival i 1990.

Nu kan man lytte til historien om Pete Seeger i podcastserien "Weekend with Pete", og det særlige er, at hovedpersonen selv fortæller. 

Jean-Claude Kuner rejste i 1999 til Beacon i USA for at interviewe Pete Seeger. Det blev til en hel weekend, hvor den da næsten 80-årige Pete Seeger både sang og spillede guitar, banjo og fløjte og fortalte i timevis. Pete Seeger gav også sine egne akustiske udgaver af sangene "Turn, Turn, Turn", "We Shall Overcome" og mange flere. Alt blev optaget på bånd.

Disse bånd har ikke hidtil været udgivet. Takket været samarbejdet mellem Claus Vittus og Jean-Claude Kuner – og med støtte fra Tønder Festival – kan man nu lytte til denne spektakulære og musikhistoriske fortælling i podcasten.

Om Claus Vittus: Musikjournalist siden 1980. Har arbejdet for websites, musik- og dagblade, radiojournalist for DR siden 1985 senest for Radio Mars fra 2024, konferencier og podcastproducer for Tønder Festival.

Om Jean-Claude Kuner: Født i Schweiz, bor og arbejder i Berlin. Instruktør af skuespil og opera, forfatter, dokumentarist og radiojournalist med musik som speciale. Har vundet flere priser for sine radiodrama- og dokumentarer.

Podcasten "Weekend with Pete" kan hentes via Tønder Festivals hjemmeside www.tf.dk og via siden www.podkaster.dk/66 samt:

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/episode-1/id1760225339?i=1000663944063&l=da

https://open.spotify.com/show/67QlFJtlp8V4sC2B9uHbpg?si=cef38562423549c0

https://podimo.com/dk/shows/a-weekend-with-pete-seeger

Tønder Festival 21. 22. 23. 24. august 2024

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

Twitter: @tonderfestival

Instagram: TONDERFESTIVAL

Billetsalg på www.tf.dk

Image

Banner artikler

Annonce

TønderNYT er etableret 22. november
2021, og er en del af LUBA-Media

Udover TønderNYT har vi vores
søstermedier HaderslevNYT og 
AabenraaNYT. Begge startet den 25. januar 2024

Redaktion: 
Søren Malchow, ansv. havende
Franck Madsen, Fotojournalist
Domenika Malchow, Ungdomsrep
Lene Hansen, freelancejournalist

Om TønderNYT, AabenraaNYT og HaderslevNYT