Optog i anledning af festivalens jubilæum

Optog i anledning af festivalens jubilæum

En festlig tradition får nyt liv i forbindelse med Tønder Festivals 50-års jubilæum. Et optog fra centrum i Tønder ud til festivalpladsen med en veteran-brandbil i front.

Tilbage i tiden blev åbningen af Tønder Festival markeret med et optog anført af Tønder Frivillige Brandværns gamle brandbil. Nu bliver traditionen vakt til live igen i anledning af festivalens jubilæum, og på den måde sender Tønder Festival 2024 en hilsen til historien.

I brandbilen vil der være spilleparate musikere, som vil fyre op under jubilæumsoptoget. Håbet er, at både festivalgæster og folk på gaden vil danne trop og gå med i optoget. Jubilæumsoptoget finder sted onsdag 21. august. Der er afgang fra torvet i Tønder kl. 11.30.

Ruten går derpå ud til festivalpladsen.

Vi vil gerne opfordre alle, som har lyst til at følge brandbilen og være en del af optoget, til at deltage. Publikummer uden armbånd bedes gå til Indgang Øst ved Vandtårnet efter optoget for adgang til den gratis åbningskoncert. Gæster med armbånd kan bruge Indgang Vest, hvorfra brandbilen og optoget fortsætter gennem festivalpladsen op til området ved Open Air Scenen.

Åbningsceremonien begynder kl. 12.15 ved Open Air Scenen.

Image

Banner artikler

Annonce

TønderNYT er etableret 22. november
2021, og er en del af LUBA-Media

Udover TønderNYT har vi vores
søstermedier HaderslevNYT og 
AabenraaNYT. Begge startet den 25. januar 2024

Redaktion: 
Søren Malchow, ansv. havende
Franck Madsen, Fotojournalist
Domenika Malchow, Ungdomsrep
Lene Hansen, freelancejournalist

Om TønderNYT, AabenraaNYT og HaderslevNYT