Rømø – Retsudvalget har anmodet om en vurdering fra Ministeren for By, Land og Kirkeministeriet Morten Dahlin vedrørende behovet for at rejse en ny tilsynssag med hotelbarakkerne i hotelkomplekset Kongsmark på Rømø.
Baggrunden for anmodningen er oplysninger fra udlejningshjemmesider som Dancenter og Dansk-sommerhusferie.dk, hvor det fremgår, at husene udlejes som sommerhuse på noget mere end de 80m2 som står i godkendelsen efter hotelbegrebet som Udlejningsbolig ApS fik tidligere
Plan- og Landdistriktsstyrelsens Vurdering
By, Land og Kirkeminister Morten Dahlin har derefter haft bedt Plan- og Landdistriktsstyrelsen om en udtalelse i sagen.
Styrelsen, der er tilsynsmyndighed på området, har oplyst, at de informationer, der fremgår om hotelhytterne på de nævnte udlejningshjemmesider, har givet anledning til inddragelse af flere forhold i den igangværende tilsynssag med hotelkomplekset i Kongsmark.
Styrelsen har derfor den 22. august 2024 fremsendt et brev til Sommerbolig ApS, som ejer hotelkomplekset, med supplerende spørgsmål vedrørende hotelhytternes størrelse, serveringslokale og reception i forhold til opfyldelsen af sommerhuslovens hotelbegreb.
Erhvervsmæssig Udlejning og Sommerhusloven
Styrelsen har i det fremsendte brev vejledt Sommerbolig Aps om, at erhvervsmæssig udlejning af sommerhuse uden en tilladelse i medfør af sommerhusloven ikke er tilladt.
Af brevet fremgår det blandt andet, at en sådan udlejningstilladelse gives som hovedregel ikke. Hotelhytter kan derimod udlejes erhvervsmæssigt, hvis de vurderes at være en del af et hotelkompleks.
Brevet har TønderNYT nu haft fået mulighed for at se.
Herudover går Plan- og Landdistrikstyrelsen nu også ind og vil undersøge receptionsforholdene på feriecentret, hvor Sommerbolig Aps har haft foretaget ændringer ift de forhold der er i godkendelse efter hotelbegrebet som Udlejningsbolig Aps tidligere har modtaget. Styrelsen ser med alvor på den måde som receptionsanvendelsen nu sker på, og har bedt om en forklaring. De har kikket på dokumentation fra udlejningsfirmaerne, da det ikke svarer til det ansøgte.
I brevet fra Styrelsen fremgår det også "Det er uklart over for styrelsen, hvorledes kravet om reception er opfyldt, da den omtalte reception ikke synes, at have en egentlig funktion og umiddelbart heller ikke opfylder det, der fremgår af ansøgningen og
dermed af grundlaget for udlejningstilladelsen. Oplysningerne på Dancenters hjemmeside tyder derimod på, at i hvert fald en del af de funktioner, som varetages af en hotelreception – ikke varetages af hotellets reception, men er udlagt til at varetages af et eksternt sommerhusudlejningsbureau. Det bemærkes i den forbindelse, at et udlejningsbureaus lokalkontor ikke udgør en del af hotellet, og således ikke kan erstatte receptionens funktioner.
I bedes fremsende jeres bemærkninger til ovenstående og sende plantegning og billeder af receptionen."
Som det fremgår, at vil Plan- og Landdistriktstyrelsen have billeder af receptionen. TønderNYT har talt med en af vores kilder, som på nuværende tidspunkt ønsker at være anonym. Men denne, der har sin daglige gang i området, fortæller til TønderNYT, at der er ingen tydelige skiltning af hverken reception eller restaurantbygningen. Ligeledes tilføjer denne overfor TønderNYT, at denne har været forbi og udefra kan der ikke ses at der skulle være tale om en reception, sådan som tilladelsen kræver for at overholde tilladelse efter Hotelbegrebet.
I brevet fra den 22. august til Sommerboligs advokat beder Plan- og Landdistriktstyrelsen også om oplysninger om hvor stor kapacitet den 80 m2 store bygning, som skal være restaurantbygningen, kan have af bespisende gæster på en gang.
i bygningen på de 80 m2 er der gang, køkken, toilet samt spiseareal. Efter vores oplysninger skulle der pt være indrettet indendørs plads til 32 spisende gæster
Styrelsen bemærker i brevet, at praksis for tilladelser efter hotelbegrebet er, at der skal være plads til ca 30% af det samlede overnatningspladser ad gangen. I Feriecentret er der ifølge de annoncer som udlejningsbureauerne oplyser plads til 8 personer i hvert af de 36 hytter. Det vil sige 288 personer, og 30% svarer til at der skal være en kapacitet på ca 90 spisende gæster ad gangen.
Lige bemærker Plan- og Landdistriktsstyrelsen, at det på udlejningshjemmesiderne fremgår, at hotelhytterne udlejes med
betegnelsen sommerhus. Dette er faldet i Styrelsens interesse, da erhvervsmæssig udlejning af sommerhuse ikke er tilladt uden tilladelse hertil, jf. sommerhuslovenog en sådan tilladelse meddeles som udgangspunkt ikke.
Derfor skal Sommerbolig Aps's advokat nu redegøre overfor Styrelsen om hvorfor hotelhytterne markedsføres som sommerhuse, når de udlejes gennem de to udlejningsfirmaer.
Afventer Svar
Plan- og Landdistriktsstyrelsen afventer nu svar på det fremsendte brev, før tilsynssagen vurderes. Sommerbolig Aps's advokat har haft en svarfrist til den 9. september 2024 til at besvare de konkrete spørgsmål, som Styrelsen har stillet.