Der var stor glæde hos Masker i Marsken torsdag eftermiddag. Her blev festivalens kontor i Tønder præsenteret og samtidig var der goddag til Masker i Marskens første ansatte
Folk fra mange steder havde fundet vejen til Tønder
Der kom folk fra Tønder, Højer, Løgumkloster og sågar helt fra Vejle, Aarhus og Silkeborg var der gæster blandt de ca 50 som kom til receptionen i den gamle retsbygning, hvor Masker i Marsken har fået kontor.
Masker i Marsken deler kontor med Kalb, der udover kontor i Tønder også har kontor i Aabenraa og Sønderborg.
Udover kontoret blev Helle også præsenteret som den nye ansatte i Masker i Marsken. Maskekontoret som det kaldes har fremover åbent hver tirsdag og torsdag fra kl 10-16 men man opfordres lige til at ringe først hvis man vil være sikker på at der er nogen på kontoret.
Øvrige dage arbejder Helle Schack enten hjemmefra eller er ude på besøg hos de mange samarbejdspartnere, som festivalen har fået opbygget.