Legeland er klar til rejsegilde

Foto:  Lars Detlef, Skærbæk

Glæden hos Skærbækcentret er stor i disse dage. På fredag er man nu kommet så langt at der er rejsegilde.

Byggeriet af det nye indendørs legeland ved Skærbækcentret skrider planmæssigt frem. Som en af de første milepæle blev byggestarten markeret med første spadestik i november sidste år, og nu er næste milepæl i syne: Fredag den 15. marts kl. 12 er der rejsegilde på byggepladsen umiddelbart syd for Skærbækcentret.

Legelandet opføres af Skærbæk Ferieby, der har indgået aftale med Skærbækcentret om den daglige drift. Det er også Skærbækcentret, der står for udlejningen af de 100 boliger i feriebyen, så det gode samarbejde til gavn for ferie- og fritidstilbuddene i Skærbæk fortsætter og udbygges numed det nye skud på stammen. 

Ved rejsegildet vil formanden for Skærbæk Ferieby, Niels Johannesen, sige et par ord om projektet, og en repræsentant for Arkitektfirmaet Rudolf Lolk, der står for projekteringen, vil også knytte nogle kommentarer til byggeriet.

Det kommende legeland bliver ikke alene et aktiv for feriebyen. Legelandet vil være et tilbud til alle, og derfor vil det også kunne understøtte mulighederne og udviklingen i hele Skærbæk-området og Tønder Kommune, sådan som det fra starten har været formålet med feriebyen.
Efter planerne vil legelandet åbne sidst på sommeren, og den nye aktivitet kan dermed også være med til at markere feriebyens 25 års jubilæum til august.

Alle er velkomne til at kigge forbi på byggepladsen, når der holdes rejsegilde den 15. marts. Og som det hører sig til ved et rejsegilde, bydes der også på pølser, øl og vand.

Image

Banner artikler

Annonce

TønderNYT er etableret 22. november
2021, og er en del af LUBA-Media

Udover TønderNYT har vi vores
søstermedier HaderslevNYT og 
AabenraaNYT. Begge startet den 25. januar 2024

Redaktion: 
Søren Malchow, ansv. havende
Franck Madsen, Fotojournalist
Domenika Malchow, Ungdomsrep
Lene Hansen, freelancejournalist

Om TønderNYT, AabenraaNYT og HaderslevNYT