En håndfuld personer skaber problemerne for nogle

En håndfuld personer skaber problemerne for nogle

De seneste dage har der været skrevet meget i diverse medier og i TV om problemer med asylansøgere ved asylcenter Skærbæk. 

Derfor tog TønderNYT en tur rundt i Skærbæk eftermiddag for at se nærmere på tingene.

For ca en måneds tid siden ankom flere flygtninge til Asylcenter Skærbæk til de i forvejen asylansøgere fra Ukraine, som bor på centret. Centret ligger på den gamle Skærbæk-skole, der blev ledig da man byggede den nye skole tæt på Skærbækcentret.

Indtil de nye beboere ankom, fortæller borgere i Skærbæk, at der ikke har været problemer med de mange kvindelige asylansøgere på centret. 

Asylansøgerne er typisk to måneder på centret, mens deres sag bliver behandlet.

Formentligt romaer som har haft ukrainsk opholdstilladelse der er blandt uromagerne

Flere fortæller til TønderNYT, at de asylansøgere, som har haft skabt problemerne overfor flere borgere i Skærbæk og som også har begået tyveri i flere af byens supermarkeder, er formentligt af roma-afstamning. Dog har de ifølge disse fortællinger haft ukraisk opholdstilladelse, hvorfor det gør det muligt for disse at søge asyl i Danmark. 

Syd- og Sønderjyllands Politi kan ifølge de to betjente vi talte med fredag eftermiddag ikke bekræfte disse oplysninger af tavshedsmæssige årsager. 

 

Ejendommen til venstre er Skærbæk Realskole, mens ejendommen i baggrunden på højre side er den omtalte gamle kommuneskole, der nu er indrettet til Asylcenter for ukrainere.

Har haft svært ved at indordne sig i det danske samfund under asylbehandlingen

I det nye hold, som ankom for ca en måneds tid siden, var der flere som har haft svært ved at indordne sig i det danske samfund. Det drejer sig om under 10 personer, som har skabt problemerne. 

Efter de oplysninger TønderNYT har fået fat i igennem vores research, er antallet nu nede på en håndfuld personer, som skaber de hændelser, der fortælles om på diverse medier. Politiet kan dog ikke officielt bekræftet dette, men fortæller at de har indkredset persongruppen, som det handler om.

En af de hændelser som er sket og anmeldt til Politiet, fortæller Berit (hvis efternavn TønderNYT er bekendt med). Hun fortæller "Min datter på 17 år går tur med hendes nevø på 3 år. Min datter ser at der er en der holder øje med dem, og efterfølgende opsøger han hende. Min datter blir bange og tager hendes nevø på armen, og han græder. Han følger lidt efter dem, hvortil hun ringer til hendes søster som bor tæt på hvor dette sker. Manden opgir at følge efter hende på gåben og kommer på cykel efter dem. Hun er idag meget bange for at gå rundt i byen. Dertil skal der siges at hun er ungarbejder i Brugsen i Skærbæk og tør ikke selv tage derned til mødetid eller gå hjem efter hendes vagt. Jeg har som mor meldt dette. "

Nina, der er blevet talsperson for en gruppe borgere i Skærbæk, der oplever episoderne omkring asylcentret fortæller til TønderNYT "Vi har fået besked fra politiet om, at vi ikke bør færdes alene om aftenen og at vi bør organisere nabohjælp m.m. Mange af os har boet i Skærbæk hele vores liv og har aldrig tidligere skulle bekymre os om sikkerheden i byen. Vi tør ikke lade vores unge mennesker være ude om aftenen, og mange har følt sig nødsaget til at installere alarmer i hjemmet.

Skærbæk har de seneste år gennemgået en stor udvikling med flere tilflyttere og et stigende børnetal. Vi har mange fritidsaktiviteter, en ny skole og et stærkt lokalsamfund, som vi har arbejdet hårdt for at skabe. Hvis denne situation fortsætter, risikerer vi fraflytning i stedet for tilflytning."

Det omtalte Asylcentret ligger på den gamle kommuneskole, som også bruges til børnehave, sløjdlokale og idrætsfaciliteter af Realskolen samt den lokale gymnastikforening.

Nina tilføjer desuden til TønderNYT "Det undrer os meget, at man har placeret denne slags mennesker et sted, hvor to børnehaver, en skole og mange sportsaktiviteter foregår. 

Mange børn helt ned til seks års alderen cykler til den gamle skole for at dyrke fritidsaktiviteter. Dette er vi ikke længere trygge ved. Samt ved vi at den gamle SFO er ved at blive omdannet til et sted, hvor dagplejerne skal mødes for at have legegruppe og vores unge får et ungdomshus, dette virker meget utrygt med det vi ting vi oplever derovre pt. 

Udfaldet af dette vil blive, at forældrene sætter en stopper for, at deres unge mennesker gør brug af ungdomshuset."

Borgergruppen mener, at den nye byfornyelsesplan skal have en klar holdning til, hvad den gamle skole skal og må bruges til.

Den nuværende brug af skolen er ødelæggende for resten af byen. Når den i perioder har stået tom, har der været unge mennesker der har brugt den til at holde fest i, til gene for naboerne omkring. Nu er den i brug som et opholdsted for nogle mennesker, der ikke holder sig inde for loven og som gør lokalbefolkningen bange og utrygge. 

Der er gennem de sidste år ikke brugt mange penge på vedligehold, og bygningen samt området omkring ser ikke pæne ud. 

 

 

 

Flere borgere har slet ikke bemærket voldshændelser og ubehagelig opførsel men Politiet opfordrer fortsat folk til at fortælle om evt hændelser de har oplevet

Under vores rundtur i Skærbæk snakker vi også med folk, som undrer sig over at der skulle havde været ballade med nogle asylansøgere. "Vi mærker dem slet ikke i hverdagen", fortæller en, som ønsker at være anonym og tilføjer "Det var først da jeg læste om det i medierne, at jeg hører om at de har stjålet varer".

Flere af de folk TønderNYT møder på vores vej rundt i Skærbæk fredag eftermiddag fortæller, at de slet ikke mærker asylansøgerne og det var først da der blev skrevet om det i medierne, at de blev klar over at der var nogle af disse asylansøgere som ikke havde opført sig som de skulle

Folk fortæller også til TønderNYT, at de seneste dage har de, som det drejer sig om, ikke blevet set gå rundt om i Skærbæk, efter at sagerne har ramt medierne og politiet har været på besøg på asylcentret.

Ifølge de oplysninger TønderNYT er kommet i besiddelse af, så er to af de personer, som har medvirket i en meget omtalt grov voldsepisode ved Netto i slutningen af juli, ikke længere i Danmark. Den ene skulle ifølge vores oplysninger være rejst frivilligt ud af Danmark igen, mens en anden sidder fængslet i Tyskland i en anden sag. Dog kan og må Politiet ikke udtale sig om dette er korrekt 

Politiet maner til ro, men opfordrer dog til at folk henvender sig til den mobile politistation som igen lørdag besøger Skærbæk ved SuperBrugsen mellem kl 16-18. 

Her kan folk fortælle om evt hændelser de har oplevet. De to betjente TønderNYT talte med fredag eftermiddag fortæller, at der er en del folk, som blot på sociale medier som eksempelvis Facebook og i en messenger-gruppe har fortalt om hændelser ikke også har fortalt dem til Politiet. "Det er vigtigt i vores arbejde, at vi får disse ting at vide, nu hvor vi efterforsker denne sag" fortæller de videre.

Image

Banner artikler

Annonce

TønderNYT er etableret 22. november
2021, og er en del af LUBA-Media

Udover TønderNYT har vi vores
søstermedier HaderslevNYT og 
AabenraaNYT. Begge startet den 25. januar 2024

Redaktion: 
Søren Malchow, ansv. havende
Franck Madsen, Fotojournalist
Domenika Malchow, Ungdomsrep
Lene Hansen, freelancejournalist

Om TønderNYT, AabenraaNYT og HaderslevNYT