6,8 millioner fra Landdistriktspuljen på vej til syddanske projekter

6,8 millioner fra Landdistriktspuljen på vej til syddanske projekter

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 15 syddanske projekter i bl.a. Tønder Kommune og Nyborg Kommune samt på Avernakø.

Et af de støttede projekter er et projekt Masker i Marsken har ansøgt om midler til, og i dag landede til millionbevilling

Midlerne gives i støtte til projekter, der kan skabe udvikling og gode levevilkår i både landdistrikterne og på småøerne.

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin fortæller i en udsendt pressemeddelelse “Der er så meget virkelyst i vores landdistrikter, hvor ildsjæle knokler for at gøre en forskel for deres lokalområde. Derfor er det ikke overraskende, at der har været stor søgning til puljen i år, og jeg er rigtigt glad for, at så mange gode projekter nu kan blive til virkelighed.”

Millionbevilling til projekt hos Masker i Marsken

I Tønder arbejder foreningen Masker i Marsken (MiM) med at øge trivslen og fællesskaberne blandt unge gennem strik som en aktivitet, hvor det ikke handler om at præstere. Foreningen har fået tilsagn om støtte fra landdistriktspuljen til at etablere et ungeråd i foreningen MiM samt et nyt fællesskab af yngre frivillige.

Foreningen vil iværksætte en række samarbejder med hhv. pædagoguddannelser, gymnasier, folkeskoler og børnehaver i området. Tanken er, at frivillige mobiliserer og afholder en del af arrangementerne på institutionerne. MiM har tidligere samarbejdet med bl.a. kommunens overbygningsskoler og gymnasier ift. strikkearrangementer for børn og unge. Projektet udspringer af foreningen som står bag "masker i marsken" - en strikkefestival i Tønder Kommune.

Projektet har fået tilsagn om støtte på ca. 1,2 mio. kr til Masker i Marskens arbejde med børn og unge over de kommende to år.

Bestyrelsen i Masker i Marsken kan næsten ikke få armene ned. Lige fra den spæde start har initiativtagerne bag Masker i Marsken ønsket at gøre en indsats for at øge trivslen blandt børn og unge – og sikre, at nye fællesskaber opstår og lever, også mellem festivalerne, der hvert år holdes den sidste weekend i oktober.

Siden Masker i Marsken blev født i efteråret 21, så har det været initiativtagernes vision også at få strikkefestivalen ud over rampen fortæller festivalens formand Marianne Rosalie Kalb til TønderNYT.  Hun fortæller også "Vi har et stærkt ønske om at gøre noget for egnens børn og unge – vi tror nemlig på, at tværgående fællesskaber og oplevelser kan være afgørende for, at unge vælger at blive eller vende tilbage til vores område. Og i hvert fald oplever at have et godt børne- og ungdomsliv her."

Tilsagnet fra Landdistriktspuljen betyder, at foreningen Masker i Marsken nu kan sætte ekstra turbo på netop det arbejde – og det er bestyrelsen selvsagt lykkelige over og meget taknemmelige for Børn strikkede fra år 1

Allerede i det første år med Masker i Marsken deltog omkring 400 børn i Tønder Kommune i strikkeaktiviteter, hvor man også kunne se Tønders Gågade udsmykket med nogle af de strik som blev lavet.

Foreningens hjælpemasker deltog og støttede lærere og pædagoger – og det var en stor succes.

"Vores erfaringer fra 2022 gjorde, at vi i 2023 søgte og fik tildelt midler fra Kulturelt forum og det betød, at vi kunne hyre professionelle med til et tværfagligt samarbejde med overbygningselever og samt elever på Tønder Gymnasium, fortæller Kirsten von Wildenradt, der er bestyrelsesmedlem og ansvarlig for børne- og ungeprojekterne. Hun tilføjer "Det gav blod på tanden og tilsagnet fra Landdistriktspuljen betyder, at vi nu virkelig kan gøre en forskel.

Vi bliver mødt med en betydelig interesse for vores fokus på de unge – og her i foråret har vi også samarbejdet med UC Syd i forbindelse med de nye pædagogstuderende i Tønder."

Nu kan Masker i Marsken udvide samarbejder

Foreningen bag Masker i Marsken består af syv bestyrelsesmedlemmer med stærke kompetencer indenfor forretningsudvikling, markedsføring, projektledelse, økonomi, håndarbejde og undervisning.

Det er ifølge Marianne Rosalie Kalb dét, der betyder, at tilsagnet nu er kommet i hus " Vi plejer lidt kækt at sige, at ”enhver” kan stable en messe på benene, hvor det gælder om at sælge garn. Det virkelige interessante er at se om man kan få det garn til at blive til noget meget mere vigtigt – nemlig fællesskaber og udvikling for vores egn" lyder det stolt fra formanden for forenigen til TønderNYT.

Med tilsagnet her får Masker i Marsken mulighed for at professionalisere deres eventsekretariat yderligere idet de nu kan lønne en projektkoordinator og dermed forfølger vi den strategi, vi har lagt for foreningens arbejde, lyder det videre fra Marianne Rosalide Kalb til TønderNYT.

Positivt at en stor del af projekter har fokus på fokus, der lyder det for formanden

Formand for Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, Nynne Larsby Friis tilføjer ”Det er positivt, at en stor del af projekterne i år har fokus på børn og unge, ved at skabe gode oplevelser og læring for fremtidens generationer. Samtidig er det tydeligt, at det at kunne forsamles og mødes fysisk fortsat er vigtigt for den lokale identitet og kultur på tvær af landet. Derfor er jeg også glad for, at der i mange af projekterne tænkes i både tiltrækning og fastholdelse af beboere.”

Landdistriktspuljen havde d. 17. april 2024 frist for ansøgninger om støtte til projekter. Plan- og Landdistriktsstyrelsen modtog i alt 133 ansøgninger med et samlet ansøgningsbeløb på i alt 76,4 mio. kr.

Image

Banner artikler

Annonce

TønderNYT er etableret 22. november
2021, og er en del af LUBA-Media

Udover TønderNYT har vi vores
søstermedier HaderslevNYT og 
AabenraaNYT. Begge startet den 25. januar 2024

Redaktion: 
Søren Malchow, ansv. havende
Franck Madsen, Fotojournalist
Domenika Malchow, Ungdomsrep
Lene Hansen, freelancejournalist

Om TønderNYT, AabenraaNYT og HaderslevNYT