Ulovligt parkeret campere politianmeldt

Ulovligt parkeret campere politianmeldt

Der har i sommerens løb været meget tale om at en del autocampere parkerer ulovligt flere forskellige steder på Rømø.

Nu er den manglende håndtering af overholdelse af reglerne blevet politianmeldt.

Peter Jensen Gad, der står bag flere politianmeldelser af byggeriet på Kongsmark har været på Rømø sidste weekend, hvor han konstaterede at over 50 campere og biler overnattede i naturen og på parkeringspladser samt stranden på Lakolk.

Derfor har han nu efter det TønderNYT erfarer politianmeldt både Tønder Kommune og Sønderjyllands Politi for manglende håndhævelse af reglerne om loven om ingen overnatning i naturen med biler og campere mellem kl 21 og 7, som der er anført på mere end 100 skilte over alt på Rømø ifølge hans politianmeldelse.

Til politianmeldelsen af de mange ulovlige parkerede og overnattede biler har anmelderen medsendt flere billeder som dokumentation. Et par af dem fremgår på denne foto der er til denne artikel.

Mere fra TønderNYT