Forleden blev det oplyst fra Politiet at de havde beslaglagt en tysk bil i Tønder kommune. der om søndagen var blevet opdaget af en ATK-køretøj i Brøns. Da parret kørte igen i Tønder om mandagen blev deres bil beslaglagt Nu er der kommet yderligere frem om sagen.
Det drejer sig om et tysk ægtepar med bopæl i Schleswig-Holstein efter at køretøjet havde været involveret i vanvidskørsel.
Kørte vanvidskørsel igennem Brøns
Personbilen kom dagen forinden kørende med 107 km/t på Hovedvejen i Brøns i Tønder Kommune, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t.
Den tyske bil blev opdaget af et ATK-køretøj, der holdt på strækningen.
Da personbilen kørte over 100 km/t og kørte mere end det dobbelte af den tilladte fartgrænse, var der tale om vanvidskørsel, hvilket betyder, at bilen skal beslaglægges med henblik på konfiskation. Derfor var Politiet på udkik efter bilen efterfølgende.
Køretøjet blev beslaglagt i Tønder
Dagen efter denne vanvidskørsel er parret igen at finde på vejen, og en patrujle opdager deres bil i Tønder. Her bringes de til standsning og bilen bliver beslaglagt med det samme.
Nu skal parret så i retten, som skal tage stilling til om det er lovligt at Politiet har foretaget en konfiskation af parrets køretøj.
"Vi er meget tilfredse med, at køretøjet blev beslaglagt. Kørsel med disse hastigheder er uacceptabelt" understreger politikommissær Eli Jepsen Gejsing, der er leder i Færdselspolitiet i Syd- og Sønderjyllands Politi.
Fakta om vanvidskørsel
Ifølge færdsels- og straffeloven betegnes følgende som vanvidskørsel:
- Kørsel med en hastighed på mindst 200 km/t
- Kørsel med en hastighed på mindst 100 km/t og mere end det dobbelte af den tilladte fartgrænse i området
- Spirituskørsel med en promille på over 2,00
- Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder
- Udviser særlig hensynsløs kørsel
- Forsætlig forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed
- Uagtsomt forvolder betydelig skade på nogens krop eller helbred under særligt skærpende omstændigheder
Kilde: Justitsministeriet
Oplever du, at der køres for stærkt på en strækning så kan du kontakte Politiet via politi.dk og anmod om, at de kan gennemføre en færdselskontrol på pågældende strækning.