Den lokale musiker Mads Langelund frigav musikvideoen fredag til hans nummer Bedside. TønderNYT var med bag ved, da der skulle optagelser i kassen til videoen.
Du kan læse mere om dette, og hvad nogle af de medvirkende fortæller om at være med i denne artikel
Nummeret "Bedside" handler mest af alt om at være der for sin nærmeste når det ser mørkest ud. Samtidigt med, at man er tilskuer til den man kendte så godt, der stille forsvinder for øjnene af en, og bliver til en anden.
Det er en varm rørende video, som får tårerne til at pible frem, når man ser den. Du kan se videoen i toppen af denne artikel.
"Først og fremmest er jeg sanger og sangskriver der elsker at skrive sange om livets op og nedture. Mine sange omhandler altid i større eller mindre grad om de ting der sker i mit liv.
Det, at formidle følelser ind i musik, som nogen så på den anden side griber og kan relaterer til, er en sangskrivers job. Når det lykkedes er det virkelig fedt - det, at kunne have en indvirkning i andre folks liv på en måde, uden at kende dem.
Mennesker elsker historier, og vi er i søgen efter nogen eller noget at relaterer til, så vi ikke føler os alene med det vi nu måtte gå rundt med." fortæller musikeren til TønderNYT.
Optagelser på en kold forårsdag
En kold forårslørdag i starten af marts blev musikvideoen optaget i Møgeltønder og på flere lokaliteter rundt om i Tønder by.
Selvom aften forinden havde Mads Langelund spillet en fantastisk koncert på Schweizerhalle ifb med musikforeningen Noldes Nabos generalforsamling, så var han fyldt med energi, da optagelserne skulle i hus.
Der var udarbejdet et meget fast manuscript, nærmest ned til sekunder, hvor der blev beskrevet om hvad der skulle foregå i videoen.
Artiklen fortsætter under foto:
TønderNYT var som eneste medie med da optagelser skulle tages på plejehjemmet
Allerede om formiddagen havde holdet været igang med optagelser ved Møgeltønder fiskesø, hvor noget af videoen foregår. Det er tydeligt at der var tjek på alt og optagelser kom hurtigere i hus end planlagt, så man kunne rykke til næste sted.
Her havde man lånt en tom lejlighed på Richtsens plejecenter i Tønder, hvor TønderNYT møder hele holdet, som gør klar til de næste optagelser.
Både Henry Madsen, Caroline Amlund Miltersen, Lotte Lützen & Sarah Amlund Miltersen står klar, da lyssætningen er gjort klar. Mads står selv for videooptagelsen og for at sætte den rette lystemperatur.
Artiklen fortsætter under foto
Caroline fortæller, at hun synes det er spændende og fedt at være med til. Vi kan se hvordan hun går ind i rollen som barnebarnet der besøger sin bedstefar og stikker af med hvad ned til fiskesøen, hvor moderen, der spilles af Lotte Lützen kører rundt for at finde dem i videoen.
"Hun er ikke blevet genkendt endnu men hun synes det er fedt hvis det sker. Hun er stolt af det vi har opnået" fortæller Carolines mor Sarah Amlund Miltersen videre.
Nu skal optagelserne i gang, så der laves kun et enkelt forsøg. Mere skal der ikke til, så er de klar til at optage. Både Caroline og Lotte kommer med input til hvordan de gør når de banker på plejehjemsdøren og kommer ind.
Langelund er vild med den måde som Lotte sender blikket over til Harry Madsen, der spiller bedstefaderen i videoen, så der bliver lige lavet en ekstra næroptagelse af entreen til lejligheden.
Lotte er meget glad for at være med i produktionen af musikvideoen fra den lokale musiker og fortæller “Det er en stor ære at være en del af skabelsen af Mads Langelunds musikvideo som understøtter hans nyste musik Bedside. Det er en meget rørende sang og video som mange forhåbentlig kan relatere til…"
Til dagligt arbejder Lotte hos Chr X i gågaden i Tønder, og da vi spørger hende om hvordan hun har det med at blive genkendt i bybilledet? "Jeg tænker nok at nogen vil kunne genkende mig i videoen - selvom mit udtryk er noget mere alvorlig end i det daglige” svarer hun
Vi vil ikke forstyrre optagelserne mere på plejehjemmet så vi lister ud.
Artikel fortsætter under foto
Musikvideoer er en fortid i dag, men sådan oplever jeg det ikke
Jeg er en visuel mand, ligeså meget som jeg er artist er jeg også filmmand og skuespiller, fortæller den lokale musiker Mads Langelund, og tilføjer "Musik videoer i dag er der mange der mener er fortid - det er delvist rigtigt - men jeg oplever faktisk det stik modsatte.
Det at jeg som artist kan sætte visuelle billeder på min musik, som kommer fra mig selv, gør at publikum får muligheden for at få endnu mere ud af dèt univers.
Forhåbentlig får de mere 'med hjem' hvis man kan sige det sådan. Musik når det er godt er fantastisk. Når en film rammer en, er det fantastisk. Når film og musik går sammen og er godt, er det selve livet. (I min optik)
Jeg kan simpelthen ikke lade vær med at lave musik videoer. Det er sjovt, og jeg elsker at fortælle historier. Samtidigt har jeg konstant brug for at udtrykke mig. Det er sådan jeg er. Det er labour of love." slutter Mads Langelund.
Du kan følge Mads Langelund på Facebook, instagram og YouTube