Jan Mølby, der er kendt fra de gode fodbolddage i 80erne kommer til Toftlund hallerne den 23. marts og holder foredrag der.
Det er lidt af et scoop hallen har gjort, da foredragsholderen ikke tager ud til så mange foredrag
Det eksklusive foredrag sker torsdag den 23. marts kl 19.30 i Multisalen i Toftlund hallerne.
Jan Mølby blev kaldt "The Great Dane" i Liverpool, hvor han spillede igennem flere år. Han huskes stadig derover og her har man stor respekt for ham i Beatles hjemby Liverpool.
Med Liverpool blev det til 292 kampe for det kendte hold, mens han spillede 33 kampe for det danske landshold
I Liverpool scorede Mølby et mål, der gik over i Liverpools klubhistorie; efter at have erobret bolden omkring midterlinjen løb Mølby en halv banelængde og skød bolden op i modstanderens målhjørne.
Mølby er en af de få der fik en testimonial kamp, han var færdig med at spille i Liverpool.
Nu arbejder Jan Mølby som kommentator for Viaplay, hvor han kommenterer nogle af de store kampe, heriblandt Champions league finaler flere gange.
Når fodboldmanden Mølby gæster Toftlund hallerne vil han komme med anekdoter fra sin karriere som fodboldspiller i hollandske Ajax og engelske Liverpool. Desuden vil han fortælle om sin tid som træner for flere klubber.
I 2015 slog han helt sensationelt den femdobbelte verdensmester i dart, Eric Bristow, i en velgørenhedskamp i netop dart.
Efter foredraget vil der være mulighed for at stille spørgsmål til dagens gæst og få et selfie med Jan Mølby.
Vil du høre en hilsen fra Jan Mølby så klik på dette link. I linket vil du også kunne finde ud af hvordan du køber billet til arrangementet