En af de kendte firmaer fra Tønder kommune Kalb har flyttet deres kontor til Aabenraa, og holder derfor housewarming fredag
Samtidig har firmaet også fødselsdag. De første 16 år af firmaets historie har de holdt til i Løgumkloster.
"Det at flytte virksomhed er en stor ting - både praktisk og strategisk. Vi har haft det så godt i Løgumkloster, men nu var tiden inde til at tage et ‘tigerspring’ for KALB. Derfor er vi super glade for at have fundet skønne lokaler i Aabenraa - samtidig med, at vi har kunnet åbne i Tønder og stadig beholde vores Sønderborg-kontor. " fortæller den ene af indehaverne af Kalb Marianne Kalb til TønderNYT.
Kalb fortæller videre "Vi glæder os rigtig meget til at se forretningsvenner, samarbejdspartnere og gode venner af Kalberiet til en hyggelig eftermiddag, hvor vi serverer vitaminer til hjernen, kulinariske smagsoplevelser til ganen - og hygge til hjertet."
artikel fortsætter under foto
Housewarming fredag i de nye lokaler i Aabenraa
Fredag den 24. februar fra kl. 13.00 fejrer Kalb deres 16-års fødselsdag og de splinternye lokaler på Michael Jebsens Plads 3, 4. sal, 6200 Aabenraa med et brag af en housewarming.
Her vil indehaverne åbner dørene til deres maskinrum og byder indenfor til hygge, mingling og netværk på ægte KALB-manér.
Program:
13.00 - 14.45 KALB Live
Mød vores digitale, kreative og journalistiske team, og få en uformel præsentation af, hvad vi kan, og hvad vi helt konkret arbejder med.
14.45 - 15.15 KALB Learn
Hør Gwyn Nissen, chefredaktør fra Der Nordschleswiger, give et lille indblik i journalistikkens udvikling med fokus på digitalisering.
15.15 - ? KALB Lounge
Kobl hjernen fra inden weekenden med bobler, pindemadder og loungemusik. Vi bestiller pizza til dem, der bliver hængende.